massage2
Tina Mette Jørgensen
agility- samt hvalpe/unghunde-instruktør:
Har dyrket agility siden 1990, og har fungeret som instruktør siden 1992.
Siden 1991 har jeg dyrket sporten på konkurrenceplan, og har siden da opnået topresultater med alle mine hunde!

Rider, Collie (født 1990):
Brugpr. DKLPCH, LP-Elit., DKSPCH, DKAGCH.
1992: Årets Agilityhund i klassen for store hunde.
1993: Udtaget på agility-landsholdet, og deltog individuelt ved EM.
1995: Rider blev 3. Landsvinder i eliteklassen, samt Årets Lydighedscollie.

Jumper, Shetland Sheepdog (født 1993):
LP2, Brgpr. DKSPCH, DKAGCH.
1996: Vandt Jumper Danmarksmesterskab i klassen for små hunde. Udtaget på landsholdet og skulle repræsentere de danske farver ved VM i Schweiz samt NM i Norge. Jumper gjorde en formidabel debut ved VM og var med til at vinde Guld for hold, ved NM løb vi 3 kanon-løb, hvilket bragte os i spidsen af konkurrencen og vi kunne rejse hjem med titlen Nordisk Mester.
1997: Danmarksmestre igen, vi vandt endnu engang Guld for hold ved VM i Danmark, og vi genvandt det Nordiske Mesterskab. Endvidere erhvervede vi os titlen som Årets Agilityhund.
1998: Danmarksmestre for tredje gang. Jumper sov hen i september 1998, godt en uge efter hun havde vundet sit 3. Danmarksmesterskab!

Chester, Shetland Sheepdog (født 1998):
LP2, Brgpr. DKSPCH, DKAGCH.
2002: Danmarksmester-, Årets Agilityhund-, Årets Agilitysheltie, vandt individuelt sølv ved VM og fik titlen ViceVerdensmester.
2003: Årets Agilityhund. individuel 4. plads. ved VM.
2004: Holdt pause fra konkurrence-agility.

Genie, Shetland Sheepdog (født 2000):
2003: DKSPCH, DKAGCH, Årets Agility hund i lille klasse samt Årets Agilitysheltie.
2004: Danmarksmester, Årets Agility hund, samt Årets Agilitysheltie.

1990-2000: Gennem længere perioder arbejdet med et par bordercollies og en malinois. Bordercollien opnåede jeg to championater DKSPCH og DKAGCH. Vi vandt konkurrencen for Årets Agility hold, og jeg deltog med ham på landsholdet ved NM i Hammer. Desværre havde vi en nedrivning der kostede os en individuel 2. Plads.
Med malinoisen, der til morskab for tilskuere også hed Tina som jeg selv… "Tina og Tina"… opnåede jeg et Championat DKSPCH, samt opnåede oprykning fra ag1 til ag3 (Tina var 9 år da jeg overtog hende)!

Mine træningsprincipper

Først og fremmest lægger jeg vægt på glæde, tillid, fart, og masser af succes.
Jeg underviser meget individuelt, da der ikke er to ekvipager der er ens.
Det er vigtigt at en instruktør har flere løsningsforslag, og er i stand til at tænke åbent og utraditionelt i situationer der behøver dette for at optimere den enkelte ekvipage, hvilket jeg som instruktør er dygtig til.
Jeg arbejder 100% efter at hunden opnår succes i de enkelte øvelser, hele vejen gennem indlæringsprocessen.
Jeg arbejder for at hunden for 100% forståelse for den enkelte øvelse, inden der arbejdes videre i forløbet, for dermed at opnå det optimale resultat!
Mine træningsteknikker er, set fra hundens synsvinkel, meget logiske, og basere på positiv forstærkning ved at benytte motiverende elementer som legetøj/godbidder (evt. klikkertræning).
Grundprincippet i min træning er fremdrift, hvorfor dette element indgår i alle mine kurser, både for begyndere og meget øvede.
Det er vigtigt at kommunikationen mellem hund og fører fungerer, at der er tillid mellem parterne. Har hunden mistet tilliden til sin fører kan det være svært at genoprette fejlindlæringer, hvorimod næsten alt kan genoprettes hvis hunden har tillid til sin handler.
Ligeledes er det naturligt at fører lærer at stole på sin hund, for ellers kan det være svært at opnå det optimale resultat!

At træne efter 100% succes er svært for mange hundeførere, og kræver at man lægger sine gamle vaner på hylden og begynder at tænke anderledes.

På mine kurser gør jeg meget ud af at den enkelte fører forstår vigtigheden af dette princip, og mange er gennem tiden blevet glædeligt overraskede over deres hundes evne til at yde, når dette nye princip pludselig dominerer træningen.